Articles

Hvad er Smishing og hvordan man forsvarer sig imod det?

by admin

hmlns=”http://www.w3.org/1999/xhtml en uhyggelig tekstbesked kan være på vej til en smartphone i nærheden af dig. Dette er en besked, der ofte foregiver at være fra din bank, der beder dig om personlige eller økonomiske oplysninger såsom din konto eller ATM-nummer. At give oplysningerne er lige så god som at give tyve nøglerne til din banksaldo.

http://www.w3.org/1999/xhtmlSmishing er en portmanteau af ” SMS “(short message services, bedre kendt som tekstning) og ” phishing.”Når cyberkriminelle” phish”, sender de falske e-mails, der søger at narre modtageren til at åbne en ondsindet vedhæftet fil eller klikke på et ondsindet link. Smishing bruger simpelthen tekstbeskeder i stedet for e-mail. Hvad er Smishing2 hmlns=”http://www.w3.org/1999/xhtml hvad Smishermen bruger som agn hmlns=”http://www.w3.org/1999/xhtml tekstning er den mest almindelige brug af smartphones. Ekspert fandt ud af, at voksne mobilbrugere i alderen 18 til 24 sender mere end 2.022 tekster om måneden—i gennemsnit er det 67 om dagen—og modtager 1.831.
et par andre faktorer gør dette til en særlig snigende sikkerhedstrussel. De fleste mennesker kender noget af risikoen for e-mail-svindel. Du har sandsynligvis lært at være mistænksom over for e—mails, der siger “Hej-tjek dette seje link,” og indeholder ikke en faktisk personlig besked fra den formodede afsender.http://www.w3.org/1999/xhtmlnår folk er på deres telefoner, er de mindre forsigtige. Mange antager, at deres smartphones er mere sikre end computere. Men smartphone-sikkerhed har begrænsninger og kan ikke direkte beskytte mod smishing. Cyberkriminalitet rettet mod mobile enheder er stigende, ligesom brugen af mobilenheder er. Men mens Android-enheder forbliver det primære mål for ondsindet program—simpelthen fordi så mange af dem er derude; og platformen giver større fleksibilitet for kunder (og cyberkriminelle!)- smishing, ligesom SMS selv fungerer på tværs af platforme. Dette sætter iPhone-og iPad-brugere i særlig risiko, fordi de ofte føler, at de er immune over for angreb. Selvom Apples iOS-mobilteknologi har et godt ry for sikkerhed, kan intet mobilt operativsystem i sig selv beskytte dig mod phishing-angreb. En anden risikofaktor er, at du bruger din smartphone på farten, ofte når du er distraheret eller har travlt. Dette betyder, at du er mere tilbøjelig til at blive fanget med din vagt nede og svare uden at tænke, når du modtager en besked, der beder om bankoplysninger eller om at indløse en kupon. 2 hmlns=”http://www.w3.org/1999/xhtmlhvad Smishermen er efter hmlns=”http://www.w3.org/1999/xhtmli en nøddeskal, som de fleste cyberkriminelle, er de ude på at stjæle dine personlige data, som de derefter kan bruge til at stjæle penge—normalt Dine, men nogle gange også din virksomheds. cyberkriminelle bruger to metoder til at stjæle dine personlige data, som de derefter kan bruge til at stjæle penge-normalt Dine, men nogle gange også din virksomheds.cyberkriminelle bruger to metoder til at stjæle dine disse data. De kan narre dig til at hente ondsindede programmer, der installerer sig selv på din telefon. Denne ondsindede program kan maskerade som en legitim app, narre dig til at skrive i fortrolige oplysninger og sende disse data til cyberkriminelle. På den anden side kan linket i smishing-meddelelsen føre dig til et falsk sted, hvor du bliver bedt om at skrive følsomme personlige oplysninger, som cyberkriminelle kan bruge til at stjæle dit online ID.http://www.w3.org/1999/xhtml efterhånden som flere og flere mennesker bruger deres personlige smartphones til arbejde (en tendens kaldet BYOD eller “medbring din egen enhed”) smishing bliver en forretningstrussel såvel som en forbrugertrussel. Så det bør ikke komme som nogen overraskelse, at smishing ifølge Cloudmark er blevet den førende form for ondsindet tekstbesked.2 hmlns=”http://www.w3.org/1999/xhtmlBeskyt dig selv hmlns=”http://www.w3.org/1999/xhtmlden gode nyhed er, at de potentielle forgreninger af disse angreb er lette at beskytte mod. Faktisk kan du holde dig sikker ved slet ikke at gøre noget. Angrebet kan kun gøre skade, hvis du tager agn. Der er et par ting at huske på, som vil hjælpe dig med at beskytte dig mod disse angreb.l=”http://www.w3.org/1999/xhtml

  • du skal betragte presserende sikkerhedsadvarsler, og du skal handle nu kuponindfrielser, tilbud eller tilbud som advarselstegn på et hackingforsøg.
  • ingen finansiel institution eller købmand sender dig en sms, der beder dig om at opdatere dine kontooplysninger eller bekræfte din ATM-kortkode. Hvis du får en besked, der ser ud til at være fra din bank eller en købmand, du handler med, og den beder dig om at klikke på noget i meddelelsen, er det et bedrageri. Ring direkte til din bank eller købmand, hvis du er i tvivl.
  • klik aldrig på et svarlink eller et telefonnummer i en meddelelse, du ikke er sikker på.
  • se efter mistænkelige numre, der ikke ligner rigtige mobiltelefonnumre, som “5000”. Som netværksverden bemærker, disse numre linker til e-mail-til-tekst-tjenester, som undertiden bruges af fiduskunstnere for at undgå at give deres faktiske telefonnumre.
  • gem ikke dit kreditkort eller bankoplysninger på din smartphone. Hvis oplysningerne ikke er der, kan tyve ikke stjæle dem, selvom de glider ondsindet på din telefon.
  • nægter at tage agn – simpelthen ikke reagere.
  • rapporter alle smishing-angreb til FCC for at forsøge at beskytte andre.