forskere undersøger, hvad der sker inde i musikernes hjerner, når de improviserer Musik.selvom musikalsk improvisation-at komponere nye passager på stedet-ikke er unik for Jas, er det måske genrenes mest definerende element. Mens improviserede soloer er spontane, er der regler, siger Martin Norgaard, lektor i musikundervisning ved Georgia State University.

“improvisation er ikke “Gratis”, siger han. “Det er altid bundet til akkordstrukturen, som melodien er baseret på.”improvisation er med andre ord en utrolig kompleks form for kreativt udtryk, men store improvisatorer som Charlie Parker, Miles Davis eller John Coltrane får det til at virke ubesværet.

“som musiker føler du, at der er noget andet ved den måde, din hjerne arbejder på, når du improviserer,” siger Norgaard, en violinist, der kom til USA i 1985 for at studere. “Du trykker på al din lagrede viden og tilpasser den til en akkordstruktur i realtid.”

kom ind i strømmen af musik

mens han tjente sin ph.d. fra University of Austin, begyndte Norgaard at studere virkningerne af musikalsk improvisation: at tale med kunstnere og studerende om deres tanker under improvisationsprocessen, analysere soloer af Charlie Parker for mønstre og bede musikere om at udføre en sekundær opgave, mens de improviserer for at se, hvordan det påvirker deres forestillinger.sidste forår gik han sammen med Mukesh Dhamala, lektor i fysik og astronomi, og bad avancerede musikere om at synge forudindlært og improviseret musik, mens de gennemgik funktionel magnetisk resonansbilleddannelse, en test, der måler aktivitet i hjernen.

i undersøgelsen, der blev offentliggjort i Brain Connectivity, fandt forskerne nedsat hjerneforbindelse under improvisation. Norgaard siger, at fundet ikke er så overraskende, som du måske tror.

“denne ide om ‘strømning’—hvor du er helt nedsænket i en aktivitet—har været forbundet med deaktivering af nogle hjerneområder,” siger Norgaard. “Det kan være, at improvisation involverer et mindre, mere fokuseret hjernenetværk, mens andre dele af hjernen går stille.”

improvisation og fleksibel tænkning

i sin seneste undersøgelse, offentliggjort i Journal of Research In Music Education, undersøger Norgaard improvisationens” far transfer effect ” —hvordan læring at opfinde Musik i øjeblikket påvirker andre kognitive evner.

“i næsten tre årtier har forskere udforsket ideen om, at det at lære at spille et instrument er knyttet til akademisk præstation,” siger Norgaard. “Men på samme tid er der mange typer musikindlæring. Får det barn, der lærer ved øre, de samme fordele som det barn, der lærer notation, eller det barn, der lærer at improvisere?”

forskerne startede med at gennemføre en forprøve, hvor de bad to sæt mellemskolebørn om hver at udføre to opgaver: en, der tester kognitiv fleksibilitet, eller hjernens evne til at skifte opgave, og en anden, der tester hæmmende kontrol, eller hjernens evne til at fokusere på relevant information og blokere irrelevant information. Mellemskolerne spillede instrumenter, men kun nogle studerede gennem Georgia State Rialto for Kids-programmet. De fandt ud af, at de studerende drastisk overgik deres koncertbandskammerater.

” stadig vidste vi ikke: er børn med en høj grad af kognitiv fleksibilitet simpelthen tiltrukket af det, eller er det improvisationen, der skaber effekten,” siger Norgaard.

for at følge op bad han og hans samarbejdspartnere skolens banddirektør om at opdele hele sit koncertband—155 7.og 8. klassinger—i to grupper. Hver gruppe lærte om Jesper, men kun halvdelen lærte improvisation. Derefter fik hver gruppe de samme to hjernetests. Resultatet: improvisationstræning førte til en betydelig forbedring af kognitiv fleksibilitet.

” deres scoringer begyndte at ligne scorerne hos de børn, der havde studeret ham fra forprøven,” siger Norgaard.

forbedringerne var kun tydelige i 8.klassinger; studerende i 7. klasse oplevede i stedet en lille forbedring i hæmmende kontrol.

“det er svært at sige, hvad der driver forskellen i effekt. Måske er det børnenes alder, eller måske er det antallet af år, der bruges på at spille et instrument,” siger Norgaard. “I fremtiden skal vi undersøge, om improvisation har forskellige kognitive effekter afhængigt af en studerendes alder eller erfaring.”