Tsutomu Yamaguchi forberedte sig på at forlade Hiroshima, da atombomben faldt. Den 29-årige flådeingeniør var på en tre måneder lang forretningsrejse for sin arbejdsgiver, Mitsubishi Heavy Industries, og den 6.August 1945 skulle være hans sidste dag i byen. Han og hans kolleger havde brugt sommeren på at arbejde lange timer på designet til et nyt olietankskib, og han glædede sig til endelig at vende hjem til sin kone, Hisako, og deres spædbarnssøn, Katsutoshi.

omkring 8:15 Den morgen, Yamaguchi gik til Mitsubishis værft en sidste gang, da han hørte dronen af et fly overhead. Ser mod himlen, så han en amerikansk B-29 bombefly svæve over byen og slippe en lille genstand forbundet med en faldskærm. Pludselig, himlen brød ud i en flamme af lys, som Yamaguchi senere beskrev som ligner “lynet fra en enorm magnesiumflare.”Han havde lige tid nok til at dykke ned i en grøft, før en øresplittende BOM ringede ud. Chokbølgen, der ledsagede den, sugede Yamaguchi fra jorden, spundet ham i luften som en tornado og sendte ham jagende ind i en nærliggende kartoffelplaster. Han havde været mindre end to miles fra jorden nul.

“Jeg vidste ikke, hvad der var sket,” fortalte han senere den britiske avis The Times. “Jeg tror, jeg besvimede et stykke tid. Da jeg åbnede mine øjne, var alt mørkt, og jeg kunne ikke se meget. Det var som starten på en film i biografen, før billedet er begyndt, når de tomme rammer bare blinker op uden nogen lyd.”Atomeksplosionen havde sparket nok støv og snavs op til næsten at udslette morgensolen. Yamaguchi var omgivet af torrenter af faldende aske, og han kunne se en svampesky af ild stige op på himlen over Hiroshima. Hans ansigt og underarme var blevet hårdt brændt, og begge hans trommehinder blev brudt.

fotos: Hiroshima og Nagasaki, før og efter bomberne

Yamaguchi vandrede i en døs mod det, der var tilbage af Mitsubishi-værftet. Der fandt han sine kolleger Akira Ivanaga og Kuniyoshi Sato, som begge havde overlevet eksplosionen. Efter at have tilbragt en rastløs nat i et luftangrebshus, mændene vågnede den 7.August og tog vej mod togstationen, som de havde hørt, var på en eller anden måde stadig i drift. Rejsen førte dem gennem et mareridtsagtigt landskab af stadig flimrende brande, knuste bygninger og forkullede og smeltede lig, der ligger langs gaderne. Mange af byens broer var blevet forvandlet til snoet vrag, og ved en flodovergang blev Yamaguchi tvunget til at svømme gennem et lag flydende døde kroppe. Da han nåede stationen, gik han ombord på et tog fyldt med brændte og forvirrede passagerer og bosatte sig på natten til sin hjemby Nagasaki.mens Yamaguchi vendte tilbage til sin kone og barn, vendte hele verden sin opmærksomhed mod Hiroshima. Seksten timer efter eksplosionen holdt præsident Harry Truman en tale, der afslørede eksistensen af atombomben for første gang. “Det er en udnyttelse af universets grundlæggende magt,” sagde han. “Den kraft, hvorfra solen trækker sin magt, er blevet løst mod dem, der bragte krig til Fjernøsten.”En B-29 bombefly kaldet “Enola Gay” havde taget afsted fra Stillehavsøen Tinian og fløjet omkring 1.500 miles, før den detonerede en bombe kendt som “lille dreng” i himlen over Hiroshima. Eksplosionen havde straks dræbt omkring 80.000 mennesker, og titusinder flere ville omkomme i de følgende uger. Truman advarede i sin erklæring om, at hvis Japan ikke overgav sig, kunne det forvente “en regn af ruin fra luften, hvis lignende aldrig er set på denne jord.”

Yamaguchi ankom til Nagasaki tidligt om morgenen den 8.August og haltede til hospitalet. Lægen, der behandlede ham, var en tidligere skolekammerat, men de sorte forbrændinger på Yamaguchis hænder og ansigt var så alvorlige, at manden først ikke genkendte ham. Heller ikke hans familie. Da han vendte hjem bagefter, feberagtig og svøbt i bandager, beskyldte hans mor ham for at være et spøgelse.

På trods af at han var på randen af sammenbrud, trak Yamaguchi sig ud af sengen om morgenen den 9.August og rapporterede til arbejde på Mitsubishis Nagasaki-Kontor. 11 befandt han sig i et møde med en virksomhedsdirektør, der krævede en fuldstændig rapport om Hiroshima. Ingeniøren fortalte de spredte begivenheder den 6. August – det blændende lys, den øredøvende boom—men hans overordnede beskyldte ham for at være sur. Hvordan kunne en enkelt bombe ødelægge en hel by? Yamaguchi forsøgte at forklare sig selv, da landskabet udenfor pludselig eksploderede med en anden iriserende hvid flash. Yamaguchi faldt til jorden kun få sekunder, før chokbølgen knuste kontorvinduerne og sendte knust glas og affaldspleje gennem rummet. “Jeg troede, at svampeskyen havde fulgt mig fra Hiroshima,” fortalte han senere avisen The Independent.

Læs mere: Hiroshima, derefter Nagasaki: hvorfor USA indsatte den anden A-bombe

atombomben, der ramte Nagasaki, var endnu kraftigere end den, der faldt på Hiroshima, men som Yamaguchi senere ville lære, havde byens kuperede landskab og en forstærket trappeopgang kombineret for at dæmpe eksplosionen inde på kontoret. Hans bandager blev sprængt af, og han blev ramt af endnu en bølge af kræftfremkaldende stråling, men han kom relativt uskadt ud. For anden gang på tre dage havde han haft ulykken at være inden for to miles af en atomeksplosion. For anden gang var han så heldig at overleve.efter at være flygtet fra Mitsubishi-bygningens skelet skyndte Yamaguchi sig gennem en bombehærdet Nagasaki for at kontrollere sin kone og søn. Han frygtede det værste, da han så en del af hans hus var blevet reduceret til murbrokker, men han fandt hurtigt, at begge kun havde lidt overfladiske skader. Hans kone havde været ude på udkig efter brænde salve til sin mand, og da eksplosionen kom, hun og barnet havde søgt tilflugt i en tunnel. Det var endnu en mærkelig skæbne. Hvis Yamaguchi ikke var blevet såret i Hiroshima, kunne hans familie være blevet dræbt i Nagasaki.

Læs mere: Harry Truman og Hiroshima: inde i hans spændte A-bombe Vigil

i de følgende dage tog Yamaguchis dobbeltdosis af stråling sin vejafgift. Hans hår faldt ud, sårene på hans Arme blev gangrenøse, og han begyndte at kaste op uophørligt. Han forsvandt stadig i et bombehus med sin familie den 15. August, da Japans kejser Hirohito annoncerede landets overgivelse i en radioudsendelse. “Jeg havde ingen følelse af det,” fortalte Yamaguchi senere Times. “Jeg var hverken ked af det eller glad. Jeg var alvorligt syg med feber, spiste næsten ingenting, næppe engang at drikke. Jeg troede, at jeg var ved at krydse til den anden side.”

men i modsætning til så mange ofre for strålingseksponering kom Yamaguchi sig langsomt og fortsatte med at leve et relativt normalt liv. Han tjente som oversætter for de amerikanske væbnede styrker under deres besættelse af Japan og underviste senere i skolen, inden han genoptog sin ingeniørkarriere hos Mitsubishi. Han og hans kone havde endda yderligere to børn i 1950 ‘ erne, begge piger. Yamaguchi behandlede de forfærdelige minder om Hiroshima og Nagasaki ved at skrive poesi, men han undgik at diskutere sine oplevelser offentligt indtil 2000 ‘ erne, da han udgav en erindringsbog og blev en del af anti-atomvåbenbevægelsen. Han rejste senere til USA i 2006 og talte om atomnedrustning før FN. “Efter at have oplevet atombomber to gange og overlevet, er det min skæbne at tale om det,” sagde han i sin tale.Tsutomu Yamaguchi var ikke den eneste person til at udholde to atomeksplosioner. Hans kolleger Akira Ivanaga og Kuniyoshi Sato var også i Nagasaki, da den anden bombe faldt, ligesom Shigeyoshi Morimoto, en dragefabrikant, der mirakuløst havde overlevet Hiroshima på trods af at han kun var en halv kilometer fra jorden nul. Alt i alt kan omkring 165 mennesker have oplevet begge angreb, men Yamaguchi var den eneste person, der officielt blev anerkendt af den japanske regering som en “nijyuu hibakusha” eller “to gange bombet person.”Han vandt endelig sondringen i 2009, kun et år før han døde i en alder af 93 år.

Læs mere: ‘atombombens far’ blev sortlistet for at modsætte sig H-bombe