En oiran er ikke en geisha. Selvom de ved første øjekast kan se ens ud, er man en mere reserveret entertainer, der stadig eksisterer i dag. Den anden er en høj courtesan, længe forsvundet, der bar flamboyant farvestrålende kimono og gik på 20 centimeter høj geta.

You can also find me on:

Twitter: https://twitter.com/UncannyJapan
Facebook: https://www.facebook.com/uncannyjapan/
Patreon: https://www.patreon.com/thersamatsuura
Instagram: https://www.instagram.com/uncannyjapan/
Amazon: https://amzn.to/3mgCVsd
YouTube: https://www.youtube.com/channel/UCqAtoUS51HDi2d96_aLv95w
Website: https://www.uncannyjapan.com/

Notes:

Intro/Outro by Julyan Ray Matsuura. Here and here. And here.

Transcript:

processionen/Douchuu (liter):

der kommer en procession. Du sammen med alle dine naboer løber for at møde det.

først er en håndfuld dansere og musikere, vinker fans eller spiller håndholdte trommer, træ og fløjter og ringende klokker. De har alle rævmasker med langt rødt, blåt eller hvidt hår, knurhår i samme farver. Ræven, eller kitsune, er guden inari og er protektor for Yoshivara-distriktet og de kvinder, der bor og arbejder der.

næste kommer vagterne, kaldet kanabo hiki (Kurt), der bærer lange metalrør med ringe fastgjort på toppen. De ryster metalringene for både at holde tid med musikken og advare nærliggende byfolk om, at oiran dochu er startet. Flere mennesker samles for at se.

efter kanabo hiki er tekomai (Kurt). Disse er kvinder klædt i mænds tøj og frisurer.

bag dem kommer chochin mochi, der holder papirlanterne med navnet på den øverste oiran eller tayuu malet på den.

næste er de øverste oiran eller courtesans tjenere. De kaldes kamuro og er unge piger med pandehår og bob haircuts, klædt i rød kimono.

endelig kommer grunden til, at skarer af mennesker er pakket på begge sider af gaden, oiran eller tayuu, den øverste kurtisane selv. Hun er helt fantastisk, klædt i lag og lag af strålende farvet silke kimono, skarlagen, guld, turkis og sølv. Hendes obi, der kaldes en manaita og bundet foran, er også farverig og indviklet broderet. Hendes hår er olieret og vokset og prydet med snesevis af dyre hårnåle eller hårnåle og kamme lavet af skildpaddeskal eller Buksbom eller koral. Framing hendes ansigt er to sølv ornamenter med lange dangly stykker, der gnistre som hun går.

du vil også bemærke, at hun er højere end nogen anden i processionen, iført en slags sort geta, der er 20 centimeter eller næsten 8 inches høj. En katakashi ingen otokoshu forbliver tæt ved siden af hende, hun holder hånden på hans skulder for støtte. Bag er kasa mochi otokoshu bærer en stor lakeret paraply.

i hele den langsomme procession, når den øverste kurtisan går, laver hun noget, der hedder en soto hachi monji, hvor hun, når hun træder, vrider sin ankel og indskriver figuren otte på jorden, så klipper hun tilbage, kun for at træde frem igen, let trække bunden af geta i en anden figur otte.

hvad du ser kaldes oiran dochu, processionen af oiran. Så i dag lad os tale om ikke geisha, men oiran, en meget højtstående courtesan.

Intro:

Hej Hej, jeg håber du har det godt. Jeg har ingen nye nyheder at rapportere virkelig, så lad os komme videre med dagens program.

sand historie: hver gang jeg begynder at undersøge et emne til serien, finder jeg mig selv ned i kaninhuller. Så mange kaninhuller. For at give dig et eksempel, for dagens episode lærte jeg ordet baidoku (kurr) på japansk. Blommegift. Hvilken romantisk måde at sige syfilis på. Så tog det mig til rinbyou (Kristian). Rin er et tegn, der betyder at hælde og dryppe, mens byou er sygdom. Dryppende sygdom. Nogen gæt hvad det er? Endeligt svar? Ja. Gonorré.

seks timer senere, og jeg kan huske, hvad jeg skulle læse om i første omgang. En af mine kæledyr obsessions siden jeg først lærte om dem, oiran. Hvad er en oiran?

for det første er oiran ikke geisha. Selvom det ikke var, da jeg voksede op, synes jeg, det er almindeligt kendt nu, at geisha (Karri), geiko (Karri) eller deres lærlinge Maiko (Karri) er professionelle underholdere, der er uddannet i forskellige traditionelle japanske kunstarter, som at danse, synge, spille flere instrumenter, endda lære vittig samtale og spil at lege med deres kunder. De er ikke prostituerede.

det gamle ord for prostitueret er yuujo (Kurt) . Karaktererne til leg og kvinde eller kvinder med glæde. Fra det 16.århundrede blev der bygget murede kvarterer af byen kaldet yuukaku (Kurt). De blev anset for fornøjelseskvarteret, og det var ulovligt at gøre køn arbejde andre steder. Jeg læste et sted og kan nu ikke finde det, men det var ikke fordi det blev stigmatiseret , men mere for at holde områder i byen udpeget til forskellige ting. Der var teaterdistriktet, handelsdistriktet, byområder, fattigere kvarterer og yuukaku eller red-light district. De tre mest kendte yuukaku var Shimabara i Kyoto, Shinmachi i Osaka og Yoshivara i Edo (nu Tokyo). Alle yuujo, der arbejdede der, blev klassificeret og licenseret.

af de forskellige klasser af yuujo henviser oiran til meget højtstående kurtisaner, hvor tayuu (Kurt) er den meget tippy top. Så tippy top, som et eksempel, i 1688 var der 329 registrerede kurtisaner i Shimabara (Kyoto) og kun 13 tayuu. I Osaka og Yoshivara var der 2.790 kurtisaner og kun tre tayuu.

ordet oiran kommer fra sætningen: oira no tokoro no neesan, den unge kvinde hos mig. Kanji-tegnene til oiran er blomst og først eller leder.

et stykke tid, ja, de beskæftigede sig også med kønsarbejde, de blev uddannet i traditionel kunst svarende til geisha: traditionel musik, kalligrafi, teceremoni, vågne digte, koto, shamisen, blomsterarrangement og strategispil, gå. Mens nogle af deres færdigheder var de samme som geisha, var nogle helt forskellige.

forskelle mellem oiran og Geisha:

hvordan fortæller du en geisha og en oiran fra hinanden? Faktisk er det ret nemt.

den hurtigste fortælle er at se på hendes fødder. Mens begge bærer geta, er geishaerne lave til jorden, og hun bærer dem med hvide tabi sokker. Oiran bærer høj geta — for at sikre, at hun er højere end alle i oiran dochu-processionen, jeg beskrev tidligere-og hun bærer dem barfodet. Kig efter barefeet. Det er en oiran eller tayuu.

også geishas kimono sammenlignet med oirans eller tayuus var mens elegant, var stadig ret beskeden og dæmpet i farve og design. Oiran er mere farvestrålende med lige guldmønstre og næsten latterligt lagdelt og meget tungt i hver sæson.

og den smukke obi bundet omkring deres talje? Det er også en stor forskel. Vi er vant til, at de bliver bundet bagpå. Sådan bærer geisha og normale mennesker dem. Men oiran har dem bundet til fronten i det, der kaldes en maemusubi (Kurt)Eller frontknude.

der er flere teorier til årsagen til dette. En jeg læste igen og igen var, at de gjorde det, fordi obi var så ekstravagante og dyre og nogle gange gaver fra lånere, at de ønskede at vise dem frem.

en anden stor forskel er frisure og antal ornamenter. Hår pins og kamme (kushi) blev også givet som gaver fra sludder meget rige kunder, så de også blev fremtrædende vist. Oiran eller tayuu havde mange, mange hårpynt.

så oiran var slags berømtheder af deres dag, populær ikke kun inde i yuukaku, men også udenfor. Hvis en købmand ønskede at tilbringe tid med en oiran, ville det sætte dem tilbage et års løn. Også, jo højere klassen jo mere siger hun havde i hvem hun så. Så det var selvfølgelig de meget øvre klasser, der havde råd til dem. De blev endda undertiden kaldt keisei, castle topplers, fordi de var så intelligente og kloge og charmerende, at de kunne stjæle overklassens mænds hjerter og dybest set få dem til at gøre, hvad de ville. Der er nogle kabuki spiller, der har dette som deres tema.

de var populære og kendt for deres skønhed, og jeg har læst det igen og igen, men de var ligesom pinup-pigerne i Edo-æraen. En hel del af bijinga (billeder af smukke kvinder) ukiyo-e udskrifter i den tid var af oiran. For eksempel skildrede Kitagava Utamaro meget ofte disse kvinder i sine træbloktryk.

i dag kan du finde en reenactment af oiran dochuu en gang om året i Asakusa, Tokyo såvel som andre steder. Der er fotostudier, hvor du kan betale for at få dit foto taget iført nogle fantastiske oiran kostumer. Du får make up, hår, selv dine negle og farve kontakt leje.

sygdom og fattigdom:

nu er det godt. Men selvom oiran og tayuu er ret romantiserede her i Japan, er det heller ikke i nærheden af hele historien. Selvom det er let at fokusere på de smukke silke og hårpynt, den smarte makeup og hår, superstjernestatus og ceremoni, var dette ikke nøjagtigt det glamourøse job, det ser ud til.

disse var virkelig piger fra dårligt landbrug eller fiskeri og undertiden lavrangerede samurai-familier, der blev solgt til virksomheden. Der var mænd, der ville rejse rundt og samle dem. Jeg læste, at de blev lært en bestemt måde at tale på for at skjule accenter, der kunne give væk, hvor de kom fra.

Du skal huske, hvor helt fattige mange japanere var. Disse var familier, der kæmpede for at fodre deres børn. Så kommer der en mand fra byen. En ting jeg læste igen og igen, og det ser ud til, at den måde, forældre berettigede at gøre dette på, eller måske var det den linje, han brugte til at overbevise forældrene om at sælge deres lille pige, var en god ide, men det var et ordsprog, der gik noget i retning af: Din datter vil spise hvid ris hver dag, bære fine kimono, og sove på en blød futon hver nat. Disse piger blev kaldt kamuro og fik dem til at vente på oiran i årevis, indtil de var klar til at begynde at studere og forberede sig på … arbejde.

hvis det ikke er dårligt nok, var det meget sjældent, at disse kvinder havde sin egen rigdom, uanset hvor populære de var, og hvor mange penge de tjente, ser det ud til, at de altid var i gæld. De mennesker, der kørte husene, hvor de arbejdede, ville opkræve for hver lille ting. I virkeligheden havde de ingen rigdom. Den eneste måde at virkelig undslippe livet og yuukaku var at have nogle ekstremt rige mand “redde” (luft citater) hende. Selv da måtte han betale al sin gæld, før hun fik lov til at forlade.

en orian arbejdede to lange skift alle undtagen to dage om året. Hun fik nytår og obon væk. Åh, og der var også blommegiften. Seksuelt overførte sygdomme var ret almindelige, og behandlingen var ikke god.

så det.

Jeg slutter med en anbefaling, hvis du ikke allerede har set den, er 2007-filmen Sakuran med Anna Tsuchiya i hovedrollen virkelig sjov. Det var den første film af fotograf Mika Ninagava, så nogle smukke skud og farver. Sheena Ringo gør lydsporet, og hun er fantastisk i alt, hvad hun gør. Hvis du vil have gåsehud lige nu, skal du se Anna Tsuchiyas oiran douchuu-scene på Youtube. Det er, når hun endelig bliver lavet top courtesan og hun gør Soto hach monji gåtur.

Tak så meget for at lytte, vær sikker og godt. Lånere, jeg takker dig og elsker dig.