Panis (Sanskrit: Karin : ) er en klan i Rigveda, fra PA Karri-, et udtryk for “bargainer, miser”, især anvendt på en, der sparer offerudbredelser. Panis vises i RV 10.108 som overvågere over stjålne køer. De er placeret bag åen Ras Karrus, og opsøgt af Sarama. De praler over for Sarama, at de er velbevæbnede og ikke vil give køerne uden kamp, og at køerne desuden er godt skjult i et stenet kammer. Sarama truer dem med magt fra Indra og Angirasas (tilsyneladende brandpræster), der vil genvinde køerne.

Panisens “stenede skattekiste” er identisk med Vala, stenen splittet af Indra for at befri daggry. Myten er en variant af den af Indra, der dræber Vrtra, forestillet sig som en stenslange, der frigør de blokerede floder.ordet pani anvendes også i Rig Veda til mennesker, selv respekterede medlemmer af samfundet, som ikke er villige til at dele deres rigdom. I en salme Indra selv behandles som” pani ” og i buddhismen til sidst bliver Vajrapani.græsk-romerske forfattere sidestillede partherne med en skytisk stamme kaldet Parni (dvs.græsk Parnoi), som af nogle er blevet sidestillet med Panis. Strabo (11.9.2) nævner, at Parnoi tilhørte Dahas (“Dahae”) og boede i Margiana, og at de grundlagde Arsacid empire of Parthia.

de kunne være relateret til Panis, der var en vigtig stamme i den nuværende Pakistan-Afghanistan-region, der varede til Sikandar Lodis tid. Ahmed Abdulla skriver ,at ” de vigtigste Pakhtun-stammer i divisionen er Kakar, Panni, Tarin, Shirani og Achaksai, som alle er opdelt mellem Det vestlige Pakistan og det østlige Afghanistan.”Det er yderligere registreret i Sindh, at” ifølge indfødte konti kom Parni til Sibi (Sivi) i 1470 e.kr.”Den samme tekst siger, at Parnis også er kendt som “Panni”.ifølge Srimati Akshaya Kumari Devi var Panis efterkommere af Punis (Punikere) eller fønikere, der traditionelt etablerede havhandelsforbindelser med Iran og Indien og blandede sig med perserne og skyterne. Panis kan være blevet Vani (Vanika) kaste af handlende og købmænd (Rigveda 1.56.2, 5.44.7, 8.66.10, 10.108.7, 10.151.8; Atharvaveda 3.15.1).