Jeg har bemærket, at præpositioner og artikler ikke oversætter meget godt. Så for eksempel vil en indfødt polsk højttaler ikke være sur på dig, men de vil være sur på dig. De bliver også blandet nogle gange med en an og. Nogle gange bruger de ikke en artikel, når de skal. Nogle gange tilføjer de en artikel, hvor de ikke rigtig har brug for en.

Når det kommer til slutningen af ord… Hvis ordet ender i en hård konsonant, har de en tendens til at blødgøre det. Så g-in-ing ender med at lyde mere som en k. For eksempel ender det med at lyde mere som goink.

Bank har samme betydning på polsk som på engelsk, så det bliver normalt sagt med en polsk udtale i stedet for en engelsk udtale. Tænk på den korte en lignende i Far snarere end den lange en lignende i tanken.

Th er en vanskelig lyd. Det kommer enten ud som en f, v eller d. Jeg synes, det er lidt begunstiget mod d-lyden, men jeg har hørt alle tre. Nogle gange får de den rigtige lyd, andre gange gør de det ikke.det bruges ikke på polsk, så det er en hit eller miss lyd for dem.

når der er et kort jeg i et ord, har de en tendens til at udtale det som en lang E-lyd. Skibet lyder som får.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive denne. Det er mere et eksempel. Når en indfødt engelsktalende siger” uddannelse”, udtales u ligesom ordet dig. Imidlertid har polske talere en tendens til at udtale det så langt som i boot.

accenter placeres undertiden på den forkerte stavelse. Jeg kan forestille mig, at det er sværere at forklare, når man skriver en historie. På polsk har næsten alle ord stress på den næste til sidste stavelse. På engelsk er det ikke altid tilfældet. Du kan høre det et par gange i samtalevideoen, som en anden allerede har sendt. Den, jeg virkelig bemærkede, var, hvordan hun siger ” virksomheder.”

grundlæggende kan det meste af det, jeg nævnte, bemærkes ved at lytte til samtalen, som en anden allerede nævnte. Hvis du har brug for flere eksempler, eller hvis du gerne vil have forklaringer på, hvorfor de siger tingene som de gør, så lad mig det vide.

Jeg ville også nævne, at deres engelske accent ville være lidt baseret på, hvor de lærte engelsk, eller hvem deres hovedlærer var. Hvis de lærte af en amerikaner, de har måske en lidt mere amerikansk accent end nogen, der lærte af en Britisk lærer, eller fra nogen i Australien, etc. Der ville bare være et par små “særheder” afhængigt af hvordan de lærte engelsk.