Tupinamb-folk
Tupinamb-folket er en af de forskellige Tupi-etniske grupper, der bor i det nuværende Brasilien siden før erobringen af regionen af portugisiske koloniale bosættere. I de første år af kontakt med portugiserne boede Tupinambkrus i hele Brasiliens østkyst, og navnet blev også anvendt på andre Tupi-talende grupper som Tupinikim, Potiguara, Tupinambkus, Temiminkus, Caetkus, Tabajara, Tamoio, Tupinakus, blandt andre. I en eksklusiv følelse, det kan anvendes til Tupinambá folk, som engang beboede den højre bred af de São Francisco-floden i Recôncavo, at de bliver anvendt og fra Cabo de São Tomé i Rio de Janeiro til byen São Sebastião i São Paulo. Deres sprog overlever i dag i form af Nheengatu.
Der er to tilbageværende regioner beboet af Tupinambkirteren. Det Tupinambkrus af Olivenkrus bor i Atlanterhavsskovregionen i det sydlige Bahia. Dets område ligger 10 kilometer nord for byen Ilh Kurrus og strækker sig fra havkysten af landsbyen oliven Kurra til Serra das Trempes og Serra do Padeiro. Den anden gruppe bor i de lave Tapaj-karper i den brasilianske delstat par-karper.
Tupinambkristerne blev rigeligt beskrevet i Andr Krist Thevets 1572 Cosmographie universelle (engelsk: Den ny fundne verden, eller Antarktis), i Jean De L Larry ‘s Histoire d’ un voyage faict en la terre du Br Krissil (engelsk: historie om en rejse til Brasilien) (1578) og hans Stads Krigshaftige historie og beschreibung eyner Landtschafft der vil Nacketen (engelsk: historie om en rejse til Brasilien) (engelsk: historie om en rejse til Brasilien) (1578) og hans Stads Krigshaftige historie og beschreibung eyner Landtschafft der vil Nacketen (engelsk: ægte historie: en redegørelse for kannibal fangenskab i Brasilien), hvor han beskriver Tupinamba, der praktiserer kannibalisme. Thefet og L Kurtry var en inspiration for Montaignes berømte essay om kannibaler og påvirkede skabelsen af myten om den “ædle vilde” under oplysningstiden.