Se også:KVN

Kodekstekst

for længe siden boede Ashkaari i en stor by ved havet. Rigdom og velstand skinnede over byen som sollys, og stadig dens folk knurrede i utilfredshed. Ashkaari gik på gaderne i sit hjem og så, at alle omkring ham var tegn på geni: triumfer af arkitektur, kunstneriske mesterværker, paladser af velhavende købmænd, biblioteker og koncertsale. Men han så også tegn på elendighed: de fattige, syge, fortabte, bange og håbløse. Og Ashkaari spurgte sig selv: “Hvordan kan et folk være både klogt og uvidende, stort og ødelagt, triumferende og fortvivlet?”så Ashkaari forlod sit fødeland og søgte andre byer og nationer og ledte efter et folk, der havde fundet visdom nok til at afslutte håbløshed og fortvivlelse. Han vandrede i mange år gennem imperier fyldt med paladser og haver, men i enhver nation af de kloge, den store, den mægtige, fandt han de glemte, de forladte og de fattige. Endelig kom han til en stor ørken, et ødemark af bar sten, der kløede på den tomme himmel, hvor han søgte ly i skyggen af en tårnhøje klippe og besluttede at meditere, indtil han fandt sit svar eller omkom.
mange dage gik, indtil en nat, da han stirrede ud fra skyggen af klipperne, så han den livløse ørken vågne op. Hundrede tusind græshopper klækkede ud fra den golde jord, og som en vendte de sydpå, en enkelt bølge af bevægende jord. Ashkaari rejste sig og fulgte i deres kølvandet: en ødelæggelsesvej miles bred, det engang grønne land blev til affald. Og Ashkaari ‘ s øjne blev åbnet.
Det er et valg .
der er intet kaos i verden, kun kompleksitet.
viden om komplekset er visdom.
fra Verdens Visdom kommer selvets visdom.
beherskelse af selvet er beherskelse af verden.
tab af selvet er kilden til lidelse.
lidelse er et valg, og vi kan afvise det.det er i vores egen magt at skabe verden eller ødelægge den.og Ashkaari gik ud til sit folk.r— – et uddrag fra KVN, Canto 1