mikrolæring beskæftiger sig med relativt små læringsenheder og kortsigtede læringsaktiviteter. Udtrykket bruges i e-læring og relaterede felter i betydningen læringsprocesser i medierede miljøer. Microlearning er en holistisk tilgang til færdighedsbaseret læring og uddannelse, der beskæftiger sig med relativt små læringsenheder. Det involverer kortsigtede fokuserede strategier specielt designet til færdighedsbaseret forståelse/læring/uddannelse. Mikrolæring refererer til mikroperspektiver for læring, uddannelse, træning og færdighedsudvikling. De tilgange, der følges til vurdering af mikrolæring, er multidimensionelle & holistisk og behovsbaseret i særlige tilfælde. En ideel instruktionsmetode til mange situationer, især inden for videregående uddannelse til færdighedsudvikling, træning og beskæftigelsesegnethed for elever/studerende. Teknikken er i stand nok til at løse udfordringer forbundet med langsomme elever. Denne læringsteknik er alsidig ikke kun til færdighedsbaseret uddannelse, men også til bæredygtig socioøkonomisk udvikling. Uden at tage sig af mikroperspektiver i forbindelse med læring, uddannelse, træning og færdighedsudvikling kan en færdighedsbaseret uddannelse ikke formidles effektivt.

i bred forstand kan mikrolæring forstås som en metafor, der henviser til mikroaspekter af en række læringsmodeller, begreber og processer.

“uanset om læring refererer til processen med at opbygge og organisere viden, til ændring af adfærd, holdninger, værdier, mentale evner, kognitive strukturer, følelsesmæssige reaktioner, handlingsmønstre eller samfundsmæssige dimensioner, har vi i alle tilfælde mulighed for at overveje mikro -, meso-og makroaspekter af de forskellige synspunkter om mere eller mindre vedvarende ændringer og bæredygtige ændringer af forestillinger.”

iv—- (Hug 2005, s. 4)

afhængigt af rammer og referencedomæner varierer mikro -, meso-og makroaspekter. De er relationelle begreber. For eksempel kan man i forbindelse med sprogindlæring tænke på mikroaspekter med hensyn til ordforråd, sætninger, sætninger og skelne dem fra situationer og episoder (mesoaspekter) og sociokulturelle specifikationer eller kompleks semantik (makroaspekter). I en mere generel diskurs om læring kan man skelne mellem læring af enkeltpersoner, gruppelæring eller læring af organisationer og læring af generationer eller samfund.

desuden markerer mikrolæring en overgang fra fælles læringsmodeller til mikroperspektiver på og betydningen af mikrodimensioner i læringsprocessen. Mikrolæringsmetoden er et fremvoksende paradigme, så der er endnu ingen hårde definitioner eller sammenhængende anvendelser af udtrykket. Imidlertid kan det voksende fokus på mikrolæringsaktiviteter ses af internetbrugernes aktiviteter om emnet, der tagger deres tilsvarende blogopslag og sociale bogmærker med udtrykket “mikrolæring”.

som en instruktionsteknologi fokuserer mikrolæring på design af mikrolæringsaktiviteter gennem mikrotrin i digitale mediemiljøer, som allerede er en daglig virkelighed for nutidens videnarbejdere. Disse aktiviteter kan indarbejdes i elevens daglige rutiner og opgaver. I modsætning til “traditionelle” e-læringsmetoder har mikrolæring ofte tendens til push-teknologi gennem push-medier, hvilket reducerer den kognitive belastning på eleverne. Derfor er udvælgelsen af mikroindlæringsobjekter og også tempo og timing af mikroindlæringsaktiviteter af betydning for didaktisk design.

mikrolæring er også blevet betragtet som et lovende emne inden for arbejdsbaseret læring, og applikationerne af mikrolæring er blevet undersøgt bredt inden for forskellige områder