Lenore er en karakter i Edgar Allen Poe ‘ s digt fra 1845, “The Raven”, som måske var hans mest kendte stykke. Ravnen får titlen, men Lenore får fokus. Naturligvis ung, smuk og for tidligt tage til hendes himmelske belønning, Lenore huskes med hjerteskærende melankoli af fortælleren. Han får besøg af Ravnen, til hvem han stiller sine metafysiske spørgsmål, og hvis ethvert svar er “Nevermore”. Tonen i digtet er dyster urokkelig i sin afvisning af at skænke komfort evig Genforening. Lenore er bestemt til at blive husket eller glemt-men sluttede sig til? – aldrig mere.Ravnen er titlen på Edgar Allen Poes måske mest berømte digt, først udgivet i 1845. Ravnen besøger digteren, der sørger over sin kærligheds død, Lenore, og sidder på en buste af Pallas Athena, visdommens gudinde. Efter at være blevet spurgt om hans navn, svarer vores Ravn:”Nevermore”. Nå rimer det med Lenore, så godt valg i et digt. Dette er faktisk Ravnens eneste ord, et ord, han bruger til fornuftig virkning, når fortælleren beder om det. Spurgt, om han også vil forlade digteren, som har så mange venner før, svarer han: “Nevermore”. Er han, kræver digteren, sendt her af hævnende engle? “Nevermore”. Spurgt, om han måske møder den dejlige Lenore igen i himlen, er svaret “Nevermore”. Når digteren, drevet til distraktion, byder Ravnen at forlade ham alene til sine sorger og være væk, igen, det ildevarslende svar er “Nevermore”. Og så sidder Ravnen på sin klassiske aborre, og digteren ligger under…”og min Sjæl…skal løftes – aldrig mere!”.Ravnen er titlen på Edgar Allen Poes måske mest berømte digt, først udgivet i 1845. Ravnen besøger digteren, der sørger over sin kærligheds død, Lenore, og sidder på en buste af Pallas Athena, visdommens gudinde. Efter at være blevet spurgt om hans navn, svarer vores Ravn:”Nevermore”. Nå rimer det med Lenore, så godt valg i et digt. Dette er faktisk Ravnens eneste ord, et ord, han bruger til fornuftig virkning, når fortælleren beder om det. Spurgt, om han også vil forlade digteren, som har så mange venner før, svarer han: “Nevermore”. Er han, kræver digteren, sendt her af hævnende engle? “Nevermore”. Spurgt, om han måske møder den dejlige Lenore igen i himlen, er svaret “Nevermore”. Når digteren, drevet til distraktion, byder Ravnen at forlade ham alene til sine sorger og være væk, igen, det ildevarslende svar er “Nevermore”. Og så sidder Ravnen på sin klassiske aborre, og digteren ligger under…”og min Sjæl…skal løftes – aldrig mere!”. Nu, med al respekt for det 19. århundredes følelser, er vi tilbøjelige til at smile sammen med James Russell: “Her kommer Poe med sin Ravn, som Barnaby Rudge/tre femtedele af ham geni og to femtedele ren fudge.”Moses Ravnen er en karakter i George Orvels allegoriske novelle fra 1945, Animal Farm, der er et specielt kæledyr af Mr. Jones. Han behøver ikke at arbejde, og han lytter ikke til de gamle Majors revolutionære taler. Han er en tam fugl, der kan lide at tale om “Sugarcandy Mountain”, hvor dyr går, når de dør, og han beskyldes for at give dyrene falsk håb om, at deres hårde liv og lidelser vil blive kompenseret for efter døden. Napoleon og de andre grise finder ham meget generende i deres bestræbelser på at organisere dyrene. Når dyrene på gården gør oprør, forlader Moses samtidig med Joneses og de andre mennesker, men han vender tilbage år senere. På dette tidspunkt, Napoleon og grisene er blevet ligesom de mennesker, de gjorde oprør mod, og de har ingen indvendinger mod, at Moses er tilbage – når alt kommer til alt, han kan gå lige tilbage til at give dyrene falske forhåbninger igen, holde dem på deres sted, pacificeret og underdanig, men nu til grisene i stedet for til mennesker. For hans indsats belønnes han faktisk med øl hver dag. Vi har ikke meget problemer med at vide, hvad Moses repræsenterer, gør vi!?