Velar konsonant
velar konsonant er den mest almindelige konsonant på menneskelige sprog. De eneste sprog, der er registreret for at mangle velarer (og enhver dorsal konsonant overhovedet) kan være tahitisk, og (fonologisk men ikke fonetisk) flere Skou sprog (vutung, en dialekt af Vanimoog Bobe). I Piraha mangler mænd muligvis den eneste velar-konsonant.
andre sprog mangler enkle velarer. Et areal træk ved de oprindelige sprog i Amerika i kystregionerne i det nordvestlige Stillehav er, at Historisk *k blev palataliseret. Når sådanne lyde forblev Stop, blev de transkriberet til den amerikanske fonetiske notation, formodentlig svarende til IPA-Kristian C-Kristian, men i andre, såsom Saanich-dialekten af kystnære Salish, Salish-Spokane-Kalispel og chemakum, *k gik videre og affabrikerede til . På samme måde er historisk *k’ blevet og historisk *K ‘er blevet ; der var ingen *g eller *K’ er blevet. På de nordvestlige kaukasiske sprog er Historisk * også blevet palataliseret og bliver / K-Karr / i Ubykh og/ T-Karr / i de fleste cirkassiske Sorter. I begge regioner bevarer sprogene en labialiseret velar-serie (f. eks. ,,, i Stillehavet Nordvest) såvel som uvulære konsonanter. På sprogene i de familier, der bevarer almindelige velarer, er både almindelige og labialiserede velarer præ-velar, måske for at gøre dem mere adskilte fra uvularerne, der kan være post-velar. Prevelar konsonanter er modtagelige for palatalisering. Et lignende system, der kontrasterer * k-Kurt med * K-Kurt og i bedste fald forlader *k-marginal, rekonstrueres til Proto-indoeuropæisk.
bortset fra det udtrykte stop er ingen anden velar-konsonant særlig almindelig , selv den og der forekommer på engelsk. Selvfølgelig kan der ikke være noget fonem /Kris/ på et sprog, der mangler stemmede stop, som Mandarin kinesisk, men det mangler sporadisk andetsteds. Af de sprog, der er undersøgt i Verdensatlaset for sprogstrukturer, mangler omkring 10% af de sprog, der ellers har /p b t d k//.
Pirah har både A og A fonetisk. Imidlertid opfører sig ikke som andre konsonanter, og argumentet er blevet fremsat om, at det er fonemisk /Hej/, hvilket efterlader Pirah-Krar med kun / – Krar/ som en underliggende velar-konsonant.
ikke at skelne fra ; i begyndelsen af ytringer, før, og er variabel andetsteds, især i dialekten af Ni ‘ihau og Kaua’ i. Det er ikke klart meningsfuldt at sige, at det har fonemiske velarkonsonanter.
flere khoisan-sprog har et begrænset antal eller distributioner af pulmonale velarkonsonanter. (Deres klikkonsonanter er artikuleret i uvular eller muligvis velar region, men denne okklusion er en del af luftstrømsmekanismen snarere end stedet for artikulation af konsonanten.) Khoekhoe tillader for eksempel ikke velarer i medial eller slutposition, men i Ju er Kurt ‘ hoan velars sjældne, selv i startposition.